AT TILPASSE SIG TIL MUHAMMAD 'ALAIHIS-SALÂM
At tilpasse sig Muhammed 'alaihis-salâm er at følge Hans vej. Hans vej er den vej, som er vist i Koranen al-karîm. Denne vej kaldes Dîn al-Islâm (Islâms religion). For at tilpasse sig Ham skal man først have îmân (tro); derefter lære Islâm godt; derefter udføre farder og undgå harâmer, og derefter opfylde sunnater og afholde sig fra makrûher. Efter alle disse, skal man også forsøge at følge Ham i det, der er mubâh (tilladt). At have îmân betyder at begynde at følge Ham og at træde ind i lyksalighedens dør.
"O Min elskede Profet!
Jeg sender dig for at du
skal give den gode nyhed
om uendelig lyksalighed
til alle mennesker
i verden og at lede
dem mod denne vej til
lyksalighed." Saba’: 28
Allahu ta'âlâ sendte Ham for at invitere alle verdens folk til lyksalighed og erklærede i den otteogtyvende âyat af Sûrat-us-Saba', i maal: "O Min elskede Profet! Jeg sender dig for at du skal give den gode nyhed om uendelig lyksalighed til alle mennesker i verden og at lede dem mod denne vej til lyksalighed."
For eksempel er en lille middagssøvn for en person, der tilpasser sig Ham, meget mere værdifuld end at tilbringe mange nætter med at tilbede uden at følge Ham. Det var Hans ærefulde vane at udføre "Qaylûla", det vil sige at sove et stykke tid før middag. Også at ikke faste på Eid-dagene, men spise og drikke, fordi Hans religion befaler det, er mere værdifuldt end mange års faste, som ikke findes i Hans religion. Et lille beløb, der gives til de fattige i overensstemmelse med Hans religion, som kaldes zakât, er overlegen og mere værdifuldt end at give en bunke guldmønter, som almisse, så stor som et bjerg med ens ønske.
Da Hadrat 'Umar, Amîr- ul-mu'minîn, ledte en morgen namâz i jamâ'at, kiggede han på jamâ'at og så, at et af medlemmerne var fraværende, og spurgte, hvor han var. Hans ledsagere sagde: "Han tilbeder til morgen, i løbet af natten. Måske er han faldet i søvn." Amîr-ul-mu'minîn sagde: "Jeg ville ønske, han havde sovet hele natten og udført morgen- namâz med jamâ'at; det ville have været bedre."
Folk, der ikke overholder Islâm, afstumpede deres nafs ved at udsætte sig selv for ubehageligheder og stræbe hårdt. Alligevel er dette værdiløst og lavt, fordi de ikke gør det i overensstemmelse med Islâm. Fordelen ved deres anstrengelser, hvis der er nogen, består af nogle få verdslige fordele. Og da denne verden er værdiløs, hvad kan værdien af en del af den så være? Disse mennesker er som støvmænd; støvmænd arbejder hårdere og bliver mere trætte end nogen andre, men deres løn er lavere end nogen andres. Hvad angår dem, der tilpasser sig Islâm, er de som guldsmede, der handler med fine juveler og kostbare diamanter. De udfører lidt arbejde, men deres indtjening er stor. Nogle gange giver en times arbejde dem hundredetusinde års indtjening. Grunden til dette er, at en handling, der er forenelig med Islâm, accepteres og ønskes af Allahu ta'âlâ; Han elsker den. Han erklærer mange steder i Hans bog Qur'ân al-karîm, at det er sådan.
For eksempel erklærer Han i den enogtredive âyat af Sûrah Âl-i 'Imrân, i maal,
"O Min elskede Profet! Sig til dem: 'Hvis I elsker Allahu ta'âlâ, og hvis I ønsker, at Allahu ta'âlâ også skal elske jer, så tilpas jer til mig! Allahu ta'âlâ elsker dem, der tilpasser sig mig.""
At følge Muhammed 'alaihis-salâm er at værdsætte Islâms regler og udføre disse regler med kærlighed, at respektere og værdsætte Hans befalinger, de lærde i Islâm, de fromme og ting, der værdsættes af Islâm, at stræbe efter at udbrede Hans religion og at foragte dem, der ikke ønsker at overholde Hans religion, eller som misbilliger og ignorerer den.
"Den, der adlyder
mig, har adlydt Allahu
ta'âlâ. Den, der gør
oprør mod mig har
gjort oprør mod
Allahu ta'âlâ. ”
Hadîth ash-sharîf
Allahu ta'âlâ kan ikke lide nogen af de ting, der er uforenelige med islam. Er det muligt, at der vil blive givet belønninger for de ting, der ikke kan lide? Tværtimod, de vil medføre straf.
At opnå lykke i begge verdener afhænger kun og kun af at følge Muhammed 'alaihissalâm, som er Mesteren i denne og den næste verden. For at følge Ham er det nødvendigt at have îmân og at lære og udføre Islâms regler. At undslippe Jahannam i den næste verden er kun noget, der er særligt for dem, der tilpasser sig Muhammed 'alaihis-salâm'. Alle de gode gerninger, der er gjort i denne verden, alt, hvad der er opdaget, alle tilstande og alle vidensgrene vil være nyttige i den næste verden på betingelse af, at man har fulgt Rasûlullah's vej. Ellers vil enhver god gerning udført af dem, der ikke følger Allahu ta'âlâs Profet, forblive i denne verden og medføre, at deres næste verden bliver ødelagt. Det vil sige, at det vil ikke være andet end en istidrâj (bedrag) forklædt i godhed.
For at tilpasse sig Muhammed 'alaihis-salâtu was-salâm fuldstændigt og perfekt, skal man elske Ham fuldstændigt og perfekt. Symptomet på fuldstændig og perfekt kærlighed er, at holde sig væk fra Hans fjender og ikke kunne lide dem, der ikke kan lide Ham. Kærlighed kan ikke omfatte uagtsomhed. Elskere, der er vilde med deres elskede, kan ikke gøre noget imod dem. De kan ikke være sammen med dem, der handler imod dem. Kærligheden til to modsætninger kan ikke slå sig ned i det samme hjerte sammen. Det vil sige, at eksistensen af to modsatrettede ting sammen (jam iz-ziddayn) på samme sted er umulig.
De verdslige velsignelser er forbigående og bedrageriske. Hvis de er dine i dag, vil de være en andens i morgen. Men de, som vil blive opnået i âkhirat, er uendelige og er fortjent i verden. Hvis man bruger nogle få dages liv i denne verden på at følge Muhammed 'alaihis-salâm, som er den mest værdifulde person i denne og den næste verden, kan man håbe på endeløs lyksalighed, evig frelse. Ellers bliver alting til ingenting, medmindre man tilpasser sig Ham. Enhver god gerning og godgørende handling, der udføres uden at følge Ham, forbliver her; intet vil blive opnået i âkhirat. En lille handling i form af at følge Muhammed 'alaihis-salâm er langt mere overlegen end alle velsignelserne i denne verden og lyksaligheden i âkhirat. Menneskehedens dyd og ære er at følge Ham.
For muslimer, der ønsker at tilpasse sig Rasûlullah, er den grundlæggende betingelse at være i en af de fire sande madhhaber af Ahl as-sunnaten. Det er fard at have îmân i vores Mester, Profeten, at bekræfte det, Han bragte, at elske og adlyde
Ham, at acceptere Hans råd, at respektere og hylde Ham.
Med hensyn til dette emne, Allahu ta'âlâ erklærede i âyat al-karîmas, i maal, "Derfor, tro på Allahu ta'âlâ og Hans Rasûl, som er Hans ubogstavede Profet, tilpas dig selv til Ham, så at vil du finde vejledning og den rette vej."667 Og: "Den, der ikke tror på Allahu ta'âlâ og Hans Profet, (skal vide, at) bestemt har Vi forberedt en vild (frygtelig) ild for de vantro."668 Yahyâ ibn Muhammed ibn Abdullah,
668 Sûrah al-Fath: 48/13.
Muhammed ibn Ibrâhîm ibn Sa'îd, Umayya ibn Bustân, Muhammed ibn Ibrâhîm ibn Sa'îd rapporterer; Abû Hurayra (radiy-Allahu 'anh) overbragte denne hadith ashsharîf fra Rasûlullah (sall-Allahu 'alaihi wasallam): Vores Mester Rasûlullah udtalte: "Jeg har fået befaling til at kæmpe mod folk (vantro) indtil de bevidner, at der ikke er nogen anden gud end Allahu ta'âlâ, og de tror på mig og det, jeg har bragt (Islâm). Når de gør det, vil deres ejendomme og liv blive reddet fra mig.
Bortset fra Islâms ret (dvs. hvis en muslim har syndet, vil den straf, som Islâm har påbudt, blive opfyldt). Allahu ta'âlâ vil stille ham til regnskab."669
"Den, der adlyder mig, har adlydt Allahu ta'âlâ. Den, der gør oprør mod mig har gjort oprør mod Allahu ta'âlâ. Den, der adlyder mine befalinger, har adlydt mig, og den, der gør oprør mod mine befalinger, har gjort oprør mod mig."
"Situationerne for den, der adlyder mig og holder sig til det, jeg har bragt, og den, der gør oprør mod mig og går imod det, jeg har bragt, svarer til situationen for en mand, der har bygget et hus og forberedte en lang række lækre retter (for at give folk en stor festmiddag) og gav nogen ansvaret for at invitere folk. De, der accepterer invitationen, går ind i huset og spiser så meget de ønsker. Men de, der ikke accepterer invitationen, kan ikke komme ind i huset og kan ikke spise af den tilberedte mad. Det hus er Jannah (som er blevet forberedt for de Allah-frygtige personer, der har accepteret opfordring fra Rasûlullah). Den inviterende (til Allahu ta'âlâ og Jannah, som er fuld af Hans velsignelser) er Muhammed ('alaihis-salâm). Den, der gør oprør mod Muhammed ('alaihis-salâm), gør oprør mod Allahu ta'âlâ. Muhammed ('alaihis-salâm) skelner de muslimer, der bekræfter Ham, fra de vantro, der fornægter Ham."
"Hold dig til min vej og efter mig Khulafa ar-rashidin's (dvs. de fire Khalîfaer, der efterfulgte vores Profet) vej. Hold dig præcist til dem med al din kraft. Afhold dig fra de ting, der er fornyet (i religionen) Herefter (som ikke kan findes inden for Koranen al-karîm, sunnat, ijma al-ummat [den konsensus, der er opnået af dybtgående lærde kaldet mujtahid] og qiyas al- fuqaha [det besværlige arbejde, der udføres af de lærde i fiqh for at udlede regler, bud og forbud fra Koranen alkarîm og hadîth ash-sharîfer ved hjælp af ijtihâd; regler og principper, der således er udledt]).
For alt, hvad der er fornyet (i religion) bagefter, er bid'at. Og enhver bid'at er kætteri."670
I hadith ash-sharîfen, som Anas ibn Mâlik har fortalt om at holde sig til Rasûlullah, udtalte vores Profet (sall-Allahu 'alaihi wa sallam): "Den, der genopliver min sunnat (dvs. spreder den ved at praktisere den), har
genoplivet mig (dvs. ophøjet min ære og afsløret min ordre). Og den, der genopliver mig, vil være sammen med mig i Jannah."
Vores Mester, Profeten, sagde til Bilâl ibn Hârith: "Hvis en person genopliver en sunnat al-hasanah (ting, der er gavnlige og ikke modsiger eller går imod Islâm) i Islâm, opnår han dens belønning og belønningen for dem, der vil praktisere den. Hvis en person indfører en sunnat as-sayyi'a (ting, der modsiger eller går
669 Islâm Âlimleri Ansiklopedisi-IV.345/II.2.
imod Islâm) i Islâm, får han dens synd og synderne hos dem, der vil praktisere den."671
"Den person, som Allahu
ta'âlâ elsker meget
højt, er den, der lærer
Hadrat 'Umar ibn Abdulaziz sagde: "Vores Mester Rasûlullah åbnede en smuk vej, og det samme gjorde Hans Khalîfaer efter Ham. At handle i overensstemmelse med Rasûlullah's vej og Hans kaliffer efter Ham betyder at handle i overensstemmelse med Allahu ta'âlâs Bog. At adlyde Allahu ta'âlâ og vores Mester, Profeten, betyder at styrke Allahu ta'âlâs religion. Ingen har ret til at forringe eller ændre Islâm." Det er ikke tilladt at handle i overensstemmelse med ordene fra dem, der modsætter sig vores Profets vej.
viden om religion og
underviser andre. Lær
din religion gennem
islâmiske lærde!"
Hadîth ash-sharîf
De, der følger vores Mester, Profeten og Ashâb al-kirâm, opnår den sande vej. Af dem får de, der beder om hjælp, hjælp. Den, der modsætter sig vores Profets og Hans Ashâb´s vej og ikke handler i overensstemmelse hermed, er på en anden vej end muslimernes vej. Allahu ta'âlâ vil sætte en sådan person ind i Jahannam ved at lade dem udføre onde gerninger. Jahannam er det værste af destinationer.
Hadrat Ahmad ibn Hanba sagde: "En dag var jeg i en forsamling. De løb for at gå i vandet. Hvad mig angår, idet jeg holdt mig til hadîth ash-sharîf: 'Den, der har tro på Allahu ta'âlâ og âkhirat-dagen, bør ikke gå ind i et offentligt bad (uden at dække sine awrat-dele),' tog jeg ikke mit tøj af. Den nat sagde nogen til mig i min drøm: "O Ahmad! Glædelige budskaber til dig! For Allahu ta'âlâ har tilgivet dig, fordi du holdt dig til Rasûlullah's vej. Han har gjort dig til en imâm. Folk vil følge dig. Da jeg spurgte: 'Hvem er du?', sagde han: 'Jeg er Jabrâîl.'"
En person, som ikke følger Rasûlullah (sall-Allahu 'alaihi wa sallam) i alle sine handlinger, kan ikke være troende. Hvis de ikke elsker Ham mere end sig selv, er deres tro ikke fuldstændig. Muhammed 'alaihis-salâm er profeten for alle mennesker og jinner.
Det er obligatorisk for alle mennesker i alle århundreder at holde sig til Ham. Det er nødvendigt for enhver troende at hjælpe Hans religion, at gøre Hans smukke akhlâq til en vane, at sige Hans velsignede navn ofte, at recitere salât-us-salâm respektfuldt og kærligt, når de siger eller hører Hans navn, at blive forelsket i at se Hans velsignede ansigt, at elske og vise respekt for Koranen al-karîm og den religion, som Han bragte.
Han ville ikke tale ud fra sine egne ønsker, Hans rene ord var åbenbaringens ord,
Han var et hav fyldt med perler af visdom, denne kilde af generøsitet.
Han var blandt mennesker, men Hans hjerte var kun hos Allahu ta'âlâ,
Han vil altid finde Enhed i mangfoldighed, denne kilde til generøsitet.
Må salat og salâm være over Ham og Hans Ashâb,
For Han blev deres ven, denne kilde til generøsitet.
Kom O Haqqi, glem alt om folket og lær moral fra Allahs elskede,
For Han blev frit givet god moral af Allah, denne kilde til generøsitet.
Ibrâhim Haqqi af Erzurumî
671 Ibn Mâja, "Muqaddima", 36; Dârimî, "Muqaddima", 44; Ahmad ibn Hanbal, al-Musnad, IV, 361; Tabarânî, al-Mu'jamu'l Kabîr, II, 315; Bayhaqî, as-Sunan, II, 136.
Medîna al-Munawwara [1890]
- 667 Sûrah al-A'râf: 7/158.
- 670 Ibn Mâja, "Muqaddima", 6; Dârimî, "Muqaddima", 16; Ahmad ibn Hanbal, al-Musnad, IV, 126; Hâkim, al-Mustadrak, I, 174; Bayhaqî, as-Sunan, II, 422.
