FARVEL TIL HAJJ
I det tiende år af Hegira, vores Mester, forberedte Profeten sig til hajj og befalede muslimerne i Medîna at forberede sig til hajj. Han underrettede også dem uden for Medîna. På baggrund af dette samledes tusindvis af muslimer i Medîna. Vores Mester Rasûlullah købte hundrede kameler til at ofre. Han udførte ghusl abdast (rituelt bad) før deres afrejse. Han børstede Sit velsignede hår, påførte smukke dufte, bar Hans izar og rida. Da forberedelserne var afsluttet, tog vores elskede Profet af sted fra Medîna med en konvoj på 30.000 mennesker efter namâz tidligt om eftermiddagen den 25. i Dhu'l-qâdah-måneden. De kom til Dhu'l-Hulayfa gennem Shajara-vejen. Her oversteg Ashâb´ernes antal fire tusinde. De tilbragte natten der. Vores elskede Profet fik bragt en af de kameler, Han tog med sig, hen til sig. Han ridsede højre side af dens pukkel for at markere den som et offer, hængte to træsko på dens hals og beordrede Sine Ashâb til at gøre det samme. Han udførte to rakât ihrâm namâz. Efter prisede og takkede Allahu ta'âlâ, bad Vores Mester Sarwar al-kâinât: "O min Allah! Gør dette for mig til en
"O min Allah! Gør dette
for mig til en
accepteret
hajj, hvor der ikke er
noget hykleri, pralende
fremvisning eller
berømmelse."
Hadîth ash-sharîf
accepteret hajj, hvor der ikke er noget hykleri, pralende fremvisning eller berømmelse." Han bar Sin ihrâm (ihrâm er den påklædning, der bæres til hajj og 'umrah). For mænd er det to store sømløse hvide klæder, hvoraf det ene er viklet om den del af kroppen under taljen, og det andet er viklet om overkroppen), og på Jabrâîl 'alaihis-salâm's ord begyndte Han at sige talbiya højt. Da Ashâb al-kirâm sluttede sig til Ham, gav det genlyd overalt med lyden af; "Labbayk! Allahumma labbayk! Labbayk! Lâ sharîka laka labbayk! Innal Hamda wanni'mata laka wal mulka lâ sharîkalak!...."
Han fulgte Baydâ-vejen og gik mod Malal. Ashâb hældte efter Ham. Der var stadig nye tilføjelser på vejen. Da Han ankom til Rahwâ-dalen, hvor mere end halvfjerds Profeter - herunder Mûsâ 'alaihis-salâm - havde udført namâz, sagde Han: "Denne dal er en af Jannahs dale." Han udførte namâz her. Efter der, flyttede Han til Munsaraf og udførte namâz om morgenen i Asâsa. Han blev syg i Lahy al-Jamal og fik foretaget hacâmat (blodsugning). Han opholdt sig på Sukyâ. Da Han kom til Abwâ, hvor Hans ærværdige mor Hadrat Âmina var gået bort, besøgte Han hendes grav og græd. De, der var sammen med Ham, græd også. Efter dette gik de til Talaâtul-yaman, Juhfa, Gadîr al-Hum, Kudayd og nåede frem til Usfân-dalen. Her sagde vores Mester, Profeten, til Hadrat Abû Bakr: "Hûd og Sâlih 'alaihimus-salâm gik her igennem og sagde talbiya til hajj, med uldtøj viklet rundt om deres talje iført sort tøj på unge, og røde kameler med palmefibre."405 De gik gennem Ganîm, Marruzzahrân og Sharîf og nåede frem til Zî-Tuwâ. Efter tilbragte natten her og udførte namâz om morgenen, passerede de Hajun og kom ind i Mekka gennem Qadâ-skråningen. Efter ti-dages rejse ankom de til Mekka den fjerde dag i Dhu'lhijja-måneden.
Med de muslimer, der kom til hajj fra Yemen og andre lande, og som sluttede sig til dem, var antallet af muslimer over 90 tusinde. (I en anden rapport var det hundrede fjorten tusinde; i en anden var det omkring hundrede tyve tusinde.)
405 Ahmad ibn Hanbal, Musned; I, 232.
Da vores Mester Rasûlullah så Baitullah, bad Han:
"O min Allah! Forøg denne Baits herlighed, sublimitet, majestæt og omdømme. Og forøg herligheden, majestæten, agtelsen og godheden hos dem, der ærer den ved at gøre hajj og 'umrah."
Og startede manâsiq. Under hele hajjen opholdt Han sig i et telt i Atbah, som ligger mellem Mekka og Minâ. Vores elskede Profet tog til Mina på den 8. (Tarwiya) dag i Dhu'l-hijja og til Arafât på den 9. (Arafa) dag. Midt i Arafât-dalen, om eftermiddagen, reciterede Han på Sin kamel kaldet Quswâ Sin afskedskhutba og sagde farvel til Ashâb al-kirâm radiy-Allahu 'anhum ajma'în.406
JEG KOM TIL DIG!
O syndernes tilflugt, jeg er kommet for at søge tilflugt hos dig!
Jeg har mange fejl, jeg kom for at bede dig!
Jeg havde vendt mig mod mørke steder, jeg sad fast i sumpen,
Jeg kom til den lyskilde, der oplyser den sande vej.
Jeg har kun mit liv, O liv af alle liv!
Er det passende at sige: "Jeg kom for at give mit liv?
Du er helbrederen for de syge, jeg er syg i hjertet.
Jeg er kommet for at banke på din dør for at få mit hjerte helbredt.
Det er en fejl at bringe noget til døren til de generøse.
Jeg kom for at kysse den jord, som du har æret ved at træde på.
Mine synder er mange, som et bjerg, mit ansigt er sort som tjære.
Jeg kom for at slippe af med denne byrde og sorthed.
En dråbe fra dit hav af venlighed vil helt sikkert rense det hele,
Selvom jeg er kommet med min gerningsbog, der er lige så sort som mit ansigt.
406 Bukhârî, "Hajj", 95; Ibn Sa'd, at-Tabaqât, II, 173; Ibn Kathîr, as-Sira, IV, 617.