HAJJ BLIVER FARD
Hajj (pilgrimsrejse), en af Islâms fem grundlæggende principper, blev fard i det niende år af Hegira. Âyat al-karîma nedstammede, i maal: "Der (ved Kâ'ba) er tydelige tegn og Ibrâhîms station. Den, der går derind, er sikker fra at blive angrebet. Det er en af Allahu ta'âlâs rettigheder over folk, en af Hans befalinger, at de, der kan finde en vej til det (de, der er i stand til det), skal gøre hajj til (og besøge) denne Bayt. Den, der benægter denne fard, helt sikkert, Allahu ta'âlâ har ikke brug for nogen af Sine skabninger."400 Vores Mester, Fakhr al-âlam (sall-Allahu 'alaihi wa sallam) meddelte denne ordre fra Allahu ta'âlâ til Hans Ashâb. Han ønskede at foretage hajj i slutningen af Dhu'l-qâdah. Men da nyheden om, at polyteisterne lavede tawâf nøgne, kom, fandt Han det ikke passende at være sammen med dem i denne situation. Han gav pligten til at føre tilsyn med hajj til Hadrat Abû Bakr for at undervise i manâsiq (procedure, principper) for hajj.
"Der (ved Kâ'ba) er
tydelige tegn og Ibrâhîms
station. Den, der går
derind, er sikker fra
at blive angrebet. Det
er en af Allahu ta'âlâs
rettigheder over folk, en
af Hans befalinger, at de,
der kan finde en vej til
det (de, der er i stand til
det), skal gøre hajj til (og
besøge) denne Bayt.
Âl-i 'Imrân: 97
Hadrat Abû Bakr og Hadrat Alî på vej til hajj
Det år drog Ashâb al-kirâm til Mekka med en karavane på tre hundrede mand under ledelse af Hadrat Abû Bakr. I mellemtiden var de første vers af Sûrah al-Barâa kommet ned. I disse blev der erklæret nogle domme om traktaten. Vores elskede Profet sendte Hadrat Alî til Mekka for at erklære disse domme.401
På den tid var det en skik blandt araberne, at hvis en traktat blev indgået eller brudt, blev det meddelt af den ene part, der indgik aftalen, eller en af deres slægtninge. Vores Mester, Profeten sendte Hadrat Alî til denne opgave, efter afgangen af karavanen af hajj til Mekka. Hadrat Alî nåede frem til konvojen, og de kom ind i Mekka sammen.402
Hadrat Abû Bakr gav en khutba og talte om hajj ibâdat. Ashâb al- kirâm udførte hajj'en i overensstemmelse med de principper, som blev undervist. Mens ibâdat af hajj blev udført, gav Hadrat Alî en khutba på det sted, der hedder Jamra al-Aqaba, i Minâ. I sin khutba begyndte han at tale ved at sige;
"O folk! Jeg er blevet sendt af Rasûlullah til jer." Derefter reciterede han den første âyat al-karîma af Sûrah al-Barâa. Efter det, sagde han: "Jeg har til opgave at informere jer om fire ting." Disse fire ting er:
1- Ingen andre end muslimer kan komme ind i Jannah.
2- Efter dette år må ingen polyteist nærme sig Kâ'ba.
3- Ingen må gøre tawâf ved Kâ'ba nøgen. (På den tid omkredsede polyteisterne Kâ'ba nøgen.)
4- Den, der har en aftale med Rasûlullah, er gyldig, indtil dens tid udløber. Bortset fra disse får andre fire måneder. Efter det, skal der ikke være nogen garanti for sikkerhed eller beskyttelse for nogen polyteist.
400 Sûrah Âl-i 'Imrân, 3/97.
401 Kattânî, at-Tarâtîbu'l-idâriyya, I, 256.
402 Bukhârî, "Maghâzî", 68; "Jizya", 16; Ibn Hishâm, as-Sira, IV, 545-546; Ibn Sa'd, at-Taba- qât, II, 169; al-Kilâ'î, al-Iktifâ, II, 409; Kattânî, at-Tarâtîbu'l-idâriyya, I, 256.
Efter den dag kom ingen polyteister til Kâ'ba, og ingen udførte tawâf nøgen omkring Kâ'ba. Efter disse spørgsmål blev bekendtgjort, blev de fleste af polyteisterne muslimer. Efter de udførte hajj-buddet, vendte Hadrat Abû Bakr, Hadrat Alî og Ashâb al-kirâm med dem tilbage til Medîna.403
Khâlid ibn Walîd´s ekspedition til Yemen
I det tiende år af Hegira sendte vores elskede Profet Hadrat Khâlid ibn Walîd med fire hundrede mujâhider til Hârith ibn Ka'b's sønner i nærheden af Yemen for at invitere dem til islam. På denne ordre fra vores Mester Rasûlullah inviterede Hadrat Khâlid ibn Walîd denne stamme til Islâm i tre på hinanden følgende dage. De accepterede denne invitation og blev muslimer.
Fra solens kilde ville koldt og sødt vand strømme ned,
Hvis bygmesteren, der reparerer din grav, havde brug for vand.
Frygten for Jahannam har spredt flammer til mit brændte hjerte,
Jeg har håb om, at din nådesky vil hælde vand på den.
På grund af din naats lykke blev Fuzûlîs ord til juveler,
Ligesom perlen dannes af aprils sky af en vanddråbe.
På qiyâmat-dagen, når øjnene åbner sig fra glemslens søvn,
Og på grund af deres længsel efter dig, strømmer vand,
Mit håb er, at jeg på qiyâmat-dagen ikke vil blive berøvet noget,
At din kærlighedskilde vil give vand til mig, der længes efter dit ansigt.
Fuzûlî
De hændelser, der fandt sted i det tiende år af Hegira
I det tiende år af Hegira havde Islâm spredt sig over hele den arabiske halvø. Dette år ligesom det niende år kom folk fra alle hjørner af Arabien i stort antal til Medîna og konkurrerede med hinanden om at blive hædret af at blive muslimer sand for at opnå uendelig lyksalighed.
Der var ingen kraft tilbage i Arabien til at modstå muslimer, Islâm herskede over alle omkring. Kun nogle jødiske og kristne stammer er ikke blevet muslimer.
I dette år sendte vores Mester, Rasûl al-Akram (sall-Allahu 'alaihi wa sallam) et brev for at invitere de kristne i Najrân til Islâm. Som svar sendte de fjorten personer til Medîna for at observere Rasûlullah's opførsel. Efter et stykke tid indgik gruppen en fredsaftale. Senere blev nogle af dem muslimer på egen hånd.
Det år døde guvernøren i Yemen. Da nyheden om hans død nåede Rasûlullah, fordelte han landet mellem sin søn Shahr, Abû Mûsa'l Ash'arî, Ya'li ibn Umayya og Mu'âz ibn Jabal.
I dette år sendte vores Mester, Profeten, guvernører til alle de byer, som Islâm havde spredt sig. Hadrat Alî blev sendt med tre hundrede mennesker til Mudlajstammen i Yemen for at invitere dem til Islâm. De nægtede først og skød pile mod
403 Wâqidî, Maghâzî, II, 974; Ibn Sa'd, at-Tabaqât, II, 160; Ibn Asâkir, Tarikh Dimashq, XVIII, 23.
Islâms soldater. De fik svaret med det samme. Tyve af dem døde. De fleste af dem spredte sig. Hadrat Alî (radiy-Allahu 'anh) stoppede Ashâb'erne fra at følge fjenden. Han rådgav og inviterede dem til Islâm igen. De accepterede og blev muslimer. Hadrat Alî og sahâbierne vendte hurtigt tilbage til Medîna og nåede Rasûlullah i Mekka. Ligesom det niende år fortsatte udsendingene også i år med at komme. En af dem var Ghamids udsending, den anden var fra Banî Hanifa. De kom til Rasûlullahs nærvær og blev muslimer.
"Pas på for de
undertryktes
forbandelse. Der er
intet slør mellem den
undertryktes bøn og
Haqq ta’âlâs person.”
Hadîthash-sharîf
Negus' søsters søn kom og blev muslim. Også en gruppe fra Abd al- Kays kom og opnåede den lykke at blive muslimer.
Det år døde Rasûlullah's søn Ibrâhîm som halvandet årig. Da Rasûlullah mistede Sin elskede, fyldtes Hans velsignede øjne med tårer. Hadrat Ibrâhîm blev begravet på Baqî-gravplads ved siden af 'Uthmân ibn Maz'ûn. Han var den første, der fik vand drysset på sin grav.404
Din ummat er desperat, tilgiv vores synder,
Nægt ikke dine hænder og brænd os med længselens flamme,
Vis barmhjertighed, brænd os ikke med din længsel,
Kort sagt, lad ikke din skyldige slave Gâlib være tilbage.
Du er Ahmad og Mahmûd og Muhammed, min Mester,
Du er den sultan, som Haqq har bekræftet for os, min Mester.
Shaykh Gâlib
404 Balâzûrî, Ensâb, I, 451; Ibn Abdilberr, Istiâb, I, 59; Ibn Kathîr, Usudu'l-gâbe, I, 51; Qas-talânî Mawâhib al-Ladunniya, I, 259.
Islâms udbredelse på den arabiske halvø
