AHL AL-BAYT AF VORES MESTER, PROFETEN

Årsagerne´ til vores Mester, Profetens ægteskaber

Rasûlullah (sall-Allahu 'alaihi wa sallam) giftede sig første gang i en alder af femogtyve år med Hadrat Khadîja (radiy-Allahu 'anhâ). Hun var fyrre år gammel og enke. Men hun havde meget ejendom, skønhed, visdom, viden, ære, ædelhed, kyskhed og anstændighed. De levede sammen i femogtyve år. Så længe hun var i live, indgik Rasûlullah (sall-Allahu 'alaihi wa sallam) aldrig et andet ægteskab.

Vores Mester Rasûlullah (sall-Allahu 'alaihi wa sallam) giftede sig efter vores mor Hadrat Khadîjas (radiy-Allahu 'anhâ) død med Hadrat Abû Bakr's datter, vores mor Hadrat Âisha (radiy-Allahu 'anhâ). Hun var Hans anden hustru. Rasûlullah giftede sig med hende efter ordre fra Allahu ta'âlâ. Indtil Han gik bort, levede Han sammen med hende i otte år. Hun var meget klog, lærd, dydig, kysk og from. Hun havde en meget god hukommelse; Ashâb al-kirâm lærte mange ting af hende.

Han giftede sig med alle de andre enten af religiøse eller politiske årsager eller af barmhjertighed eller som en velsignelse. Alle disse kvinder var enker. De fleste af dem var gamle. For eksempel;

Da Mekka-vantro forfølgelse og skade på muslimerne var blevet uudholdelig, migrerede en gruppe af Ashâb al-kirâm til Abessinien. Negus, den abessinske kejser, var kristen. Han stillede muslimerne adskillige spørgsmål, og da han beundrede de svar, han fik, konverterede han til islam. Han gjorde muslimerne mange tjenester. Ubaydullah ibn Jahsh, som havde en svag tro, for at undslippe fattigdom, underkastede han sig præsterne og blev frafalden og ændrede sin tro til fordel for verden.⁵²²

Denne forbandede person, som var Rasûlullahs fadertantes søn, tilskyndede og tvang sin kone, Umm Habîba, til at frafalde religionen for at blive rig. Men da kvinden sagde, at hun hellere ville dø end at afvige fra Hadrat Muhammads (sall- Allahu 'alaihi wa sallam) religion, blev han skilt fra hende. Han ventede på, at hun skulle dø af fattigdom. Men han døde selv efter kort tid efter. Umm Habîba var datter af Abû Sufyân, som var øverstkommanderende for de Quraysh-vantro

⁵²² Ibn Hishâm, as-Sira, I, 223; Ibn Sa'd, at-Tabaqât, III, 89; Tabarî, Târikh, II, 414; Suhaylî, Rawzu'l-unf, I, 379.

i Mekka. I mellemtiden var Rasûlullah (sall-Allahu 'alaihi wa sallam) optaget af en meget vanskelig væbnet kamp mod Quraysh-hærene, og Abû Sufyân kæmpede med al magt for at udslette Islâm.

Rasûlullah hørte om vores mor Umm Habîbas trosstyrke og om de triste hændelser, hun havde været udsat for. Han skrev et brev til Negus og sagde: "Jeg vil gifte mig med Umm Habîba, som er der; udfør min nikâh (ægteskabskontrakt indgået i overensstemmelse med Islâm)! Send hende så herhen." Negus var allerede konverteret til Islâm. Han viste stor ærbødighed over for brevet og holdt en fest, hvor han inviterede muslimerne der til sit palads. Nikâh'en blev udført i det syvende år af Hegira og gav mange gaver. Således opnåede Umm Habîba belønningen for sin îmân (tro) og blev rig og veltilpas der. Takket være hende, blev muslimerne i det område også godt tilpas. Da kvinder vil være sammen med deres ægtemænd i Jannah, fik hun den gode nyhed om den højeste grad af Jannah. Alle denne verdens glæder og velsignelser er næsten ingenting sammenlignet med denne gode nyhed. Denne nikâh var en af de grunde, der bidrog til at Abû Sufyân (radiy- Allahu ta'âlâ 'anh) blev hædret med at blive muslim bagefter. Som det ses her, indikerer denne nikâh graden af visdom, intelligens, genialitet, generøsitet og barmhjertighed hos Rasûlullah.⁵²²

Et andet eksempel er Hadrat 'Umars datter, vores mor Hadrat Hafsa, som blev enke. Da Hadrat 'Umar i det tredje år af Hegira sagde til Hadrat Abû Bakr og Hadrat 'Uthmân: "Vil I gifte jer med min datter?", sagde de hver især: "Jeg vil tænke over det." En dag, da de alle tre og andre var til stede, spurgte Rasûlullah: "O 'Umar! Jeg kan se, at du er ked af det. Hvad er årsagen?" Ligesom det er let at se farven på blæk i en flaske, således ville Rasûlullah forstå alles tanker ved første øjekast. Hvis Han fandt det nødvendigt, ville Han spørge ind til det. Da det er fard for os at fortælle sandheden til Ham og alle andre, svarede Hadrat 'Umar: "O Rasûlullah! Jeg tilbød min datter til Abû Bakr og til 'Uthmân; de tog ikke imod hende." Rasûlullah, fordi Han aldrig ønskede, at de tre mest elskede af Hans Ashâb skulle være kede af det, sagde straks, for at behage dem: "O 'Umar! Ville du bryde dig om, at jeg gav din datter til en person, der er bedre end Abû Bakr og 'Uthmân?" Hadrat 'Umar blev forbavset. For han vidste, at der ikke var nogen bedre person end Hadrat Abû Bakr og Hadrat 'Uthmân. Han sagde: "Ja, O Rasûlullah." Rasûlullah sagde: "O 'Umar, giv din datter til mig!" Således blev Hadrat Hafsa mor til Abû Bakr, 'Uthmân og til alle muslimer, og de blev hendes tjenere, og Hadrat Abû Bakr, Hadrat 'Umar og Hadrat 'Uthmân (radiy-Allahu 'anhumâ) kom tættere på hinanden.⁵²⁴

Et tredje eksempel: I det femte eller det sjette år af Hegira var der blandt fangerne fra Banî Mustalaq-stammen høvdingen Hâriths datter, Juwayriyya. Da Rasûlullah købte, frigjorde og giftede sig med hende, sagde alle Ashâb al-kirâm: "Vi skammer os over at bruge kvindelige slaver eller tjenere, der er i familie med Rasûlullahs kone, vores mor." Alle af dem frigjorde deres fanger. Dette ægteskab førte til frigørelse af hundredvis af fanger. Vores mor Hadrat Juwayriyya nævnte altid dette og var stolt af det. Hadrat Âisha sagde: "Jeg har aldrig set en kvinde mere velsignet, mere lykkebringende end Juwayriyya."⁵²⁵ Det blev sagt i en hadith al- sharîf: "Mine ægteskaber med alle mine hustruer og mine døtres ægteskaber alt skete gennem den tilladelse Jabrâîl ('alaihis-salâm) bragte fra Allahu ta'âlâ."

"Mine ægteskaber med
alle mine hustruer og mine
døtres ægteskaber alt skete

gennem den tilladelse
Jabrâîl ('alaihis-salâm)
bragte fra Allahu ta'âlâ."

En af de vigtige grunde til, at Rasûlullah giftede sig med flere hustruer, var for at undervise i islam. Før Hijâbs âyat blev åbenbaret, dvs. før kvinderne blev befalet at sløre sig selv, plejede kvinderne også at komme til Rasûlullah for at spørge og lære, hvad de ikke vidste. Når Rasûlullah (sall-Allahu 'alaihi wa sallam) gik til nogens hus, plejede de at komme og sidde og lytte og få information. Men, efter âyat af Hîjâb, blev det forbudt for nâ-mahram kvinder og mænd at sidde sammen og tale, og derved tillod Rasûlullah ikke længere nâ-mahram kvinder at komme og stille spørgsmål. Han beordrede dem til at spørge og lære fra Sin velsignede hustru Hadrat Âisha. Der var for mange kvinder og for mange spørgsmål til, at Hadrat Âisha havde tid til at besvare alle. For at gøre denne vigtige opgave let og for at mindske vægten på Hadrat Âisha, giftede Rasûlullah sig med så mange koner som nødvendigt. Gennem Sine velsignede hustruer lykkedes det Ham at formidle hundredvis af delikate oplysninger om kvinder til muslimske kvinder. Hvis Han havde haft én hustru, ville det have været svært, ja umuligt, for alle kvinderne at lære af hende. For fuldt ud at formidle Allahu ta'âlâs religion, bar Han byrden af mange ægteskaber.

Hadîth ash-sharîf

De velsignede hustruer til vores Mester, Profeten

Khadîja-tul-kubrâ (radiy-Allahu 'anhâ): Hun kommer fra en ædel og aristokratisk Qurayshi-familie. Hun var datter af Huwaylid ibn Asad ibn Abdil-Uzzâ ibn Qusay. Hun er Rasûlullah's første hustru. Hendes fars navn er Huwaylid, og hendes mors navn er Fâtima. Hun var en fyrreårig enke, da hun giftede sig med Rasûlullah. Vores Mester, Profeten, var femogtyve år gammel dengang. Han fik fire døtre og to sønner af hende. Hun var en enke, der drev handel. Hun havde forvaltere, sekretærer og slaver. Hun var meget rig, lærd og klog. Hun var den første frie kvinde, der blev muslim.

Da Jabrâîl 'alaihis-salâm først viste sig for Ham, blev Rasûlullah meget bange. Han fortalte Khadîja, hvad der var sket. Khadîja (radiy-Allahu 'anhâ) blev den første troende. De vantro tilbad afgudsbilleder og fornægtede Rasûlullah. De hånede Ham og behandlede Ham med ubarmhjertig forfølgelse. Khadîja (radiy-Allahu 'anhâ) trøstede og inspirerede Ham. Hun ofrede al sin rigdom og ejendom for at støtte Ham. Hun tjente Rasûlullah trofast i femogtyve år. Hun gjorde Ham aldrig nogensinde ondt.

Det var tre år før Hegira´en og tre dage før Abû Tâlibs død, da hun døde i en alder af femogtres år i Mekka al-muqarrama.

Rasûlullah roste hende ved enhver lejlighed, indtil Han døde. Faktisk, mens Han roste hende derhjemme, kunne vores mor Âisha ikke lade være med at sige: "Janâb al-Haqq har givet dig en bedre en." Som svar sagde Rasûlullah: "Nej! Jeg har aldrig fået en bedre end hende. Hun troede på mig da alle de andre kaldte mig en løgner. Hun hjalp mig, da alle andre forfulgte mig. Hun lindrede mine sorger."

Hadrat Khadîja og hendes datter Fâtima-tuz-zahrâ er to af de fire kvinder, der i en hadith ash-sharîf er rapporteret som de bedste kvinder i verden. Den tredjebedste er Faraos kone Hadrat Âsiya, og den fjerdebedste er Hadrat Maryam (Profeten Îsâ 'alaihis-salâms velsignede mor) (radiy- Allahu ta'âlâ 'anhunna).

Hadrat Âisha (radiy-Allahu 'anhâ): Hun er den anden af Rasûlullahs rene hustruer. Hun er datter af Hadrat Abû Bakr. Hendes mors navn er Umm Rûman. Hun blev født otte år før Hegira. Hun fik ikke børn. Rasûlullah lavede nikâh med hende et år efter Khadîja-tul-kubrâs bortgang og to år før Hegira. Tre år senere blev hun beæret med at blive flyttet til Hujra as-sa'âdat i Medîna. Hendes visdom, intellekt, iffat (kyskhed) og taqwâ var på et utroligt højt niveau. Hun opnåede særlig kærlighed og ros fra Rasûlullah. Hendes nikâh blev udført på befaling af Allahu ta'âlâ. Hun bliver rost i âyat al-karîma. Da hun havde en meget stærk hukommelse, spurgte og lærte Ashâb al-kirâm mange ting fra hende. Hun var atten år gammel, da Rasûlullah (sall-Allahu ta'âlâ 'alaihi wa sallam) gik bort. Da hendes ijtihad (fortolkning af problemer, der ikke er præcist dækket af Qur'ân al-karîm eller hadîth ash-sharîfer ved at sammenligne dem med problemer, der er klart angivet i dem) ikke var enig med Hadrat Alîs ijtihad, var hun blandt de Ashâb al-kirâm, der kæmpede mod Hadrat Alî i kamelhændelsen. Hun blev meget ked af det, da Hadrat Alî blev martyrdød. Hurîfî´er bagtaler hende meget. De siger, at hun ikke kunne lide Hadrat Alî. Men hun var den person, der rapporterede hadîth ashsharîf: "At elske Alî er fra îmân". Således erklærede hun, at hun kunne lide ham, og at alle burde kunne lide ham. Hun døde i Medîna i det syvoghalvtreds år af Hegira, da hun var femogtres år gammel. Hun ligger på Baqî-begravelsespladsen.

"Nej! Jeg har aldrig fået

en bedre end hende
(Khadîja). Hun troede
på mig da alle de andre

kaldte mig en løgner.
Hun hjalp mig, da alle

andre forfulgte mig.

Hun lindrede mine

sorger."
Hadith ash-sharìf

Sawda bint Zam'a (radiy-Allahu 'anhâ): Hun er Rasûlullahs tredje hustru. Hun var blevet muslim sammen med sin mand, og de var udvandret til Abessinien. Da de vendte tilbage til Mekka, døde hendes mand. Rasûlullah giftede sig først med Hadrat Âisha og derefter med Hadrat Sawda. Han tog Sawda med til Sit hus i Mekka og Hadrat Âisha til Medîna. Hun var en meget barmhjertig og kysk dame. Hun døde i æraen af Hadrat 'Umars kalifat.⁵²⁶

Hafsa (radiy-Allahu 'anhâ): Hun er datter af Hadrat 'Umar. Hendes tidligere mand var Huneys. Hun og Huneys var udvandret til Abessinien og Medîna. Hun var blev enke i en ung alder. Hendes far tilbød hende først til Hadrat Abû Bakr og derefter til Hadrat 'Uthmân. Begge afviste med undskyldninger. Hadrat 'Umar blev bedrøvet. På det tredje år af Hegira blev hun hædret med Rasûlullahs nikâh. En tid senere blev Rasûlullah skilt fra hende. Med Jabrâîl 'alaihis-salâms indikation giftede Han sig med hende igen. Hun fastede og udførte namâz ofte. Hun døde i det 41. år af Hegira.

Zaynab bint Khuzayma (radiy-Allahu 'anhâ): Hun ville gøre mange ibâdat´er og give mange sadaqa´er. Tidligere var hun Abdullah ibn Jahshs kone. Abdullah's mor var Umayma, Rasûlullah's tant. Han blev martyr i Uhud-Ghazâ. Selv om hun blev hædret med Rasûlullah's nikâh, døde hun otte måneder senere.⁵²⁷

Umm Salama (radiy-Allahu 'anhâ): Hendes navn var Hind. Hun udvandrede til Abessinien med sin mand Abû Salama. Abû Salama var bror til Ubaydullah ibn Jahsh. Ubaydullah ibn Jahshs mor var Barra, den faderlige tante til Rasûlullah. Abû Salama døde i det fjerde år af Hegira på grund af det sår, han fik i Uhud-Ghazâ. Hun accepterede ikke Hadrat Abû Bakr og Hadrat 'Umar's ægteskabsforslagene. Hun

⁵²⁶ Ibn Ishâq, as-Sira, 238; Ibn Habîb, al-Muhabbar, 79.

⁵²⁷ Ibn Sa'd, at-Tabaqât, VIII, 115.

blev hædret med at gifte sig med Rasûlullah. Hun døde i Medîna, i det nioghalvtreds år af Hegira, i en alder af fireogfirs. Af Rasûlullah's hustruer var hun den, der døde sidst.⁵²⁸

Juwayriyya (radiy-Allahu 'anhâ): Hun var datter af Hârith, høvdingen af Banî Mustalaq-stammen. Hun blev taget til fange i Muraisî Ghazwa i det femte år af Hegira. Hendes mand, som var hendes onkels søn, blev dræbt i slaget. Hun var tyve år gammel og meget smuk. Det fremgår af en beretning, at da Juwayriyya blev sat til salg, kom hendes far til Medîna med en flok kameler.

Da han ikke ville skille sig af med to fine kameler, gemte han dem uden for byen. Rasûlullah sagde: "Bring de to kameler, som du gemte på det og det sted. Hârith blev forbløffet; han, hans to sønner og mange flere blev muslimer. Rasûl 'alaihis-salâm tog kamelerne og gav ham hans datter tilbage. Hun blev også muslim. Rasûlullah (sall-Allahu 'alaihi wa sallam) bad om hendes hånd fra hendes far og giftede sig med hende. Hun døde i det seksoghalvtreds år af Hegira.

Zaynab bint Jahsh (radiy-Allahu 'anhâ): Hun var datter af Umayma, den faderlige tante til Rasûlullah, og søster til Abdullah ibn Jahsh. Hendes fars navn var Barra. Da han ikke havde troet på Islâm, blev han kaldt Jahsh. Zaynab var blandt de første muslimer.

Vores Mester Rasûlullah (sall-Allahu 'alaihi wa sallam) havde givet hende til Sin stedsøn, Zayd ibn Hâritha, i ægteskab. De blev skilt i det tredje år af Hegira, fordi Zayd ikke overholdt hendes rettigheder.

Rasûl 'alaihis-salâm ønskede at gifte sig med hende. Da Zaynab hørte dette, udførte hun af glæde en namâz på to rak'ater og bønfaldt Allahu ta'âlâ og sagde: "O min Rabb! Din Rasûl ønsker at gifte sig med mig. Hvis Du har dekreteret, at jeg vil blive hædret ved at blive Hans hustru, så giv mig i ægteskab til Ham." Hendes bøn blev accepteret. Den 37. âyat af Sûrah al-Ahzâb kom ned. I maal: "Efter Zayd har gjort, hvad han ønskede med hende (det vil sige, efter han har skilt sig fra hende), har vi gjort hende til din hustru." Da hendes nikâh var blevet lavet af Allahu ta'âlâ, foretog Rasûlullah ikke endnu en nikâh for hende. Hadrat Zaynab var altid stolt af det og sagde: "Enhver kvinde er givet i ægteskab af sin far. Hvad angår mig, blev min nikâh foretaget af Allahu ta'âlâ." Hun var otteogtredive år gammel dengang.

Hun døde i det tyvende år af Hegira, treoghalvtreds år gammel.⁵²⁹ Hun var meget gavmild, hun elskede at give sadaqa´er. Hun var meget dygtig i håndarbejde. Hun gav de ting, hun håndlavede, og alt, hvad hun modtog, til sine slægtninge og de fattige. Hadrat 'Umar ville give tolv tusind dirham til hver af Rasûlullahs rene koner. Zaynab bint Jahsh ville give sadaqa´er og uddele dette beløb til de fattige, så snart hun modtog det. Hadrat Âisha roste hende meget. Hadîth ash-sharîf, "Blandt mine koner er den første, der når mig, den, der er meget gavmild”,⁵³⁰ havde meddelt, at hun ville gå bort først. For hun var den, der gav mest sadaqa´er.

Den franske digter Voltaire var en umoralsk og bagtalende person. Han havde skrevet en drejebog om Rasûlullah's ægteskab med Hadrat Zaynab. Hans bog er i modstrid med historien, fakta og rapporter. Den er fuld af bagtalelser og opdigtede

⁵²⁸ Ibn Sa'd, at-Tabaqât, VIII, 96; Ibn Habîb, al-Muhabbar, 85.

⁵²⁹ Dâra Qutnî, as-Sunan, III, 301; Hâkim, al-Mustadrak, IV, 24.

⁵³⁰ Bukhârî, "Zakât", 10; Muslim, "Fadâil-us-Sahâba", 101; Ibn Sa'd, at-Tabaqât, VIII 108.

historier. Denne grimme og frastødende bog, som ikke er egnet for en litteraturmand, blev godt modtaget af hans voldsomme fjende, paven. Selv om han tidligere havde ekskommunikeret ham, skrev paven et smigrende brev til ham.

"At elske Sayyiderne og
Shariferne medfører, at
man dør med îmân i sit

sidste åndedrag."

Abû Mucâhid
Enver ibn Nazif
(rahmatullahi ’alaih)

Da Sultan Abdulhamid II, muslimernes Khalîfa, hørte, at stykket ville blive opført, forhindrede han det ved at stille ultimatummer til franske og britiske regeringer, og han reddede hele menneskeheden fra skammelige nederdrægtighed.

Hadrat Safiyya (radiy-Allahu 'anhâ): Hendes far var Huyay ibn Akhtab, som var leder af jøderne i Khaybar. Hun var forlovet med en jødisk mand i Khaybar. Derefter blev hun gift med Kanâna ibn Haqîq, som var en meget rig person. Da Khaybar blev erobret i det syvende år af Hegira, blev Safiyya taget til fange. Hun blev tildelt Rasûlullah. Rasûlullah frigjorde hende. Hun blev muslim og blev hædret med Rasûlullah's nikâh. Hun døde i Medîna i det 50 år af Hegira.⁵³¹

Umm Habîba (radiy-Allahu 'anhâ): Hun var datter af Abû Sufyân ibn Harb ibn Umayya og søster til Hadrat Mu'âwiya. Hendes mor var Hind. Hun blev muslim sammen med sin mand Ubaydullah ibn Jahsh og udvandrede til Abessinien. Da hendes datter Habîba blev født i Abessinien (Habashistan), blev hun kendt under tilnavnet Umm Habîba (Habîbas mor). Hendes mand blev optaget af præsten der, blev frafalden og døde. Hun blev efterladt alene og fattig. Hun sagde: "Jeg vil ikke forlade Rasûlullah's religion. For at gøre hende lykkelig ønskede Rasûlullah at gifte sig med hende. I det syvende år af Hegira sendte Han et brev til Negus. På denne ordre fra Profeten giftede Negus hende med Rasûlullah og sendte hende til Medîna. Hun døde i Medîna i Hegira's 44. år.

Hadrat Maymûna (radiy-Allahu 'anhâ): Mens hendes navn var Barra, ændrede Rasûlullah 'alaihis-salâm det til Maymûna. Hendes mand var gået bort. Da de tog til Mekka for 'umra (hajj al-asghar, mindre pilgrimsrejse) efter erobringen af Khaybar, blev hun hædret af Rasûlullah's nikâh. Hun blev syg i Hegira´s 53. år. Hun sagde: "Før mig ud af Mekka. For Rasûlullah sagde, at jeg ville dø uden for Mekka." Da de tog hende ud, døde hun, hvor hendes nikâh med Rasûlullah blev udført (kaldet Sarf).⁵³²

Hadrat Mâriya (radiy-Allahu 'anhâ): Hun blev muslim, mens hun var en kvindelig slave af vores Mester, Profeten 'alaihis-salâm, og hun blev hædret af Rasûlullah's nikâh. Mâriya var blevet sendt som en gave fra Muqawqas, herskeren af Alexandria i Egypten. Derfor kendes hendes slægt (forfædre) og fødselsdato ikke nøjagtigt. Vores Mester, Rasûl al-akram havde en søn fra vores mor, Hadrat Mâriya. Hans navn var Ibrâhîm. Hadrat Mâriya var en meget stille og rolig person. Hun døde i de sidste år af Hadrat 'Umars kalifat, i AD 637 (H 16). Hun blev begravet på Baqî'begravelsespladsen.⁵³³

Hadrat Rayhâna (radiy-Allahu 'anhâ): Mens hun var en kvindelig slave af vores Mester, Profeten, blev hun muslim. Hun var fra den jødiske Banî Qurayzâ-stammen i Medîna. Hendes slægt er Rayhâna bint Sham'ûn ibn Yazîd eller Rayhâna bint Zayd ibn Amr ibn Hanafa ibn Sham'ûn ibn Yazîd. Hendes fødselsdato er ikke kendt præcist. Hun døde i 631 e.Kr. (H 10) i Medîna, før vores Mester, Profeten, døde. Hun blev begravet på Baqî'-begravelsespladsen.⁵³⁴

⁵³¹ Ibn Sa'd, at-Tabaqât, VIII, 129; Ibn Habîb, al-Muhabbar, 91.

⁵³² Ibn Sa'd, at-Tabaqât, VIII, 140; Qastalânî, Mawâhib al-Ladunniyya, I, 219.

⁵³³ Ibn Sa'd, at-Tabaqât, VIII, 216.

⁵³⁴ Ibn Sa'd, at-Tabaqât, VIII, 130.

1. ⁵²³ Ibn Hishâm, as-Sira, II, 607; Ibn Sa'd, at-Tabaqât, I, 258; Bayhaqî, Dala'il an-Nubuwwa, II, 188; Huzâî, et-Tahrîj, 184.
2. ⁵²⁴ Ibn Ishâq, as-Sira, 237; Ibn Sa'd, at-Tabaqât, VIII, 83; Ibn Kathîr, al-Bidâya, V, 294; Haythamî, Majmâ'uz-Zawâid, IV, 320.
3. ⁵²⁵ Ahmad ibn Hanbal, al-Musnad, VI, 277; Ibn Hishâm, as-Sira, I, 294; Tabarî, Târikh, II, 264; Ibn Habîb, al-Muhabbar, 90; Suhaylî, Rawzu'l-unf, IV, 18.