RAJI´-HÆNDELSEN

Hadrat Âsim ibn Thâbit, en af de fremtrædende bueskytter i Uhud ´s Ghazâ, havde dræbt polyteisten Musâfi ibn Talha og hans bror Hârith i den krig. Deres mor, Sulâfa bint Sa'd, der var berømt for at bære nag, lovede at give hundrede kameler til den, der bragte hende hovedet af Hadrat Âsim ibn Thâbit, som havde dræbt to af hendes sønner. Hun svor en ed på at drikke vin fra Hadrat Âsim's kranie. Derudover indgik Lihyânsønnerne en aftale med Adal- og Kara-stammerne, fordi Abdullah ibn Unays havde dræbt Khâlid ibn Sufyân fra Lihyânsønnerne. Disse to stammer, som var bosat omkring Mekka, udarbejdede en plan og forberedte udsendinge. De sagde til dem: "Sig til dem, at I er blevet muslimer, og at I vil give zakât og bede dem om at lærere tage zakât´en og lære jer Islâm. Vi vil dræbe nogle af dem, der er kommet, og tage vores hævn. Vi vil bringe de andre til Mekka og sælge dem til Quraysh."

"Der vil være en stor
belønning for dem, der
løber til invitationen af

Allahu ta'âlâ og Han´s

Rasûl igen, efter at
have været sårede, og

især for dem blandt
dem, der udfører gode
gerninger og undgå det

onde."
Âl-i 'Imrân: 172

I Safar-måneden i det fjerde år af Hegira kom en komité på seks eller syv personer fra disse to stammer til vores Mester, Profeten, og sagde: "Vi er blevet muslimer. Send os lærere til at undervise os i Koranen al-karîm og Islâm."

I mellemtiden havde vores elskede Profet forberedt en militær ekspedition på ti personer for at undersøge, om de Mekka-polyteister forberedte sig på krig. Da komitéen kom fra Adal- og Kara-stammerne, sendte Han denne patrulje med denne komité for at inspicere situationen.

Denne sariyya bestod af disse Ashâb al-kirâm; Marsad ibn Abî Marsad, Khâlid ibn Abî Bukayr, Âsim ibn Thâbit, Khubayb ibn Adiy, Zayd ibn Dasinna, Abdullah ibn Târik, Mu'attib (Mugîr) ibn Ubayd og tre andre sahâbîer, hvis navne ikke er kendt.

Denne rekognosceringsenhed nåede Rajî's vandløb ved daggry at gemme sig om dagen og gå om natten. De hvilede sig et stykke tid og spiste en lækker slags Medînadadler kaldet Ajwa. Derefter gik de derfra, klatrede op på et bjerg i nærheden og skjulte sig.

En kvinde fra Huzayl-stammen, der vogtede får, var kommet til Râjî' vand. Hun så dadelkerner og forstod, at der var blevet spist dadler fra Medîna. Hun råbte: "Der er kommet nogle mennesker fra Medîna her" og informerede sin stamme.

I mellemtiden fandt en af udsendingene fra Adal- og Kara-stammerne en undskyldning og tog af sted. Han underrettede straks Lihyân's sønner om situationen.

Lihyân's sønner kom i aktion efter denne nyhed. De sendte en styrke på to hundrede mænd mod denne lille ekspedition. Et hundrede af dem var bueskytter. Denne gruppe af polyteister fandt Hadrat Âsim ibn Thâbit og hans venner på bjerget, og de omringede dem. I mellemtiden sluttede den person, der havde informeret polyteisterne om de ti sahâbî´er, sig til dem. Ashâb al-kirâm forstod, at de var blevet bedraget. Debesluttede sig for atkæmpe og trak deres sværd. Ved at forstå situationen, forsøgte polyteisterne at narre dem ved at sige:

Raji´-hændelsen

”Hvis I kommer ned, vi vil ikke dræbe nogen af jer. Vi giver et konkret løfte. Wallahi, vi ønsker ikke at dræbe jer. Men vi ønsker at få en løsesum for jer fra Mekka-folket." Âsim ibn Thâbit, Marsad ibn Abî Marsad og Khâlid ibn Abî Bukayr afviste alle tilbuddene og sagde: "Vi vil aldrig acceptere polyteisterne´s løfter." Hadrat Âsim ibn Thâbit sagde: "Jeg har aflagt en ed på ikke at acceptere beskyttelse fra polyteister. Jeg sværger ved Allah, at jeg ikke vil gå ned og overgive mig ved at tro på deres beskyttelse og ord." Han åbnede sine hænder og bad: "O min Allah! Informer Din Profet om vores tilstand." Allahu ta'âlâ accepterede Hadrat Âsim's bøn og informerede vores Mester Rasûlullah om hændelserne.

"O min Allah! Jeg har
beskyttet Din religion

indtil denne dag. Jeg

bønfalder Dig om at
beskytte min krop ved

slutningen af denne

dag."
Âsim ibn Thâbit
(radiy-Allahu ’anh)

Hadrat Âsim sagde til polyteisterne: "Vi frygter ikke døden. For vi holder fast i vores religion (når vi dør, bliver vi martyrer og kommer til Jannah)." Da lederen af polyteisterne fortalte ham: "O Âsim! Spild ikke dig og dine venner, overgiv dig!" Âsim ibn Thâbit svarede ham ved at skyde pile. Mens han skød pile, reciterede han disse linjer:

Jeg er stærk, jeg har ingen svækkelse.
Den tykke streng på min bue er spændt.
Døden er sand, livet er falsk og midlertidigt.
De vil gå i opfyldelse, alle ting i skæbnen.
Folk vil vende tilbage til Allahu ta'âlâ til sidst.
Hvis jeg ikke kæmper mod dig, min mor,
(Ud af sin smerte) vil miste sin fornuft.

Der var syv pile i Âsim's kogger. Han dræbte en polyteist med hver pil, han skød. Da han løb tør for pile, dræbte han mange af dem med sit spyd. Hans spyd gik dog i stykker. Han trak straks sit sværd og ødelagde dets skede. (På den tid betød det: "Jeg vil kæmpe, indtil jeg går bort, og jeg vil aldrig overgive mig.") Så påkaldte han som følger: "O min Allah! Jeg har beskyttet Din religion indtil denne dag. Jeg bønfalder Dig om at beskytte min krop ved slutningen af denne dag." Udråbene "Allahu akbar!" fra Âsim ibn Thâbit og andre sahâbî´er rystede bjergene. Ti mujâhider kæmpede til døden mod to hundrede mennesker, og enhver, der nærmede sig dem, betalte straffen for de gerninger, de begik. Til sidst faldt Hadrat Âsim, efter at være blevet såret på begge ben, til jorden. Da de vantro frygtede ham dybt, kunne de ikke nærme sig ham, selv efter han var faldet sammen, men de martyriserede ham ved at skyde pile fra en afstand. Den dag opnåede syv af de ti sahâbî'er, der var til stede der, martyrdøden, og tre af dem blev taget til fange.

Lihyân's sønner ville skære Âsim ibn Thâbit´s velsignede hoved af for at sælge det til Sulâfa bint Sa'd. Men Allahu ta'âlâ accepterede Hadrat Âsim ibn Thâbit´s bøn; Han sendte en sværm af bier dertil. Som en sky svævede de over Âsim ibn Thâbit. Polyteisterne kunne ikke nærme sig ham. Til sidst sagde de: "Lad os forlade ham, om aftenen vil bierne sprede sig, og vi vil hugge han´s hoved af og tage det med os."

Om aftenen lod Allahu ta'âlâ det regne kraftigt. Bækkene løb over og førte Âsim ibn Thâbit´s velsignede krop væk til et ukendt sted. De søgte grundigt efter ham; de kunne dog ikke finde ham. Således var polyteisterne ikke i stand til at skære nogen del af Hadrat Âsim ibn Thâbit. Da hændelsen med bierne, der beskyttede ham, blev nævnt, sagde Hadrat 'Umar: "Sandelig, Allahu ta'âlâ beskytter Hans mu'min slave. Som Âsim ibn Thâbit blev beskyttet i sit liv fra polyteisterne, beskyttede Allahu ta'âlâ hans krop efter hans død og lod ikke polyteisterne skade ham." Af denne grund hver gang Âsim ibn Thâbit blev mindet, omtalt som "den person, der blev beskyttet af bier".²⁷⁵

De tre betagede sahâbîer var Khubayb ibn Adiy, Zayd ibn Dasinna og Abdullah ibn Târik radiy-Allahu 'anhum. Lihyân's sønner bandt dem med buesnore. Blandt dem nægtede Abdullah ibn Târik at blive bragt til Mekka-polyteister. Han gjorde modstand. Han råbte: "Mine martyrvenner er blevet hædret med Jannah." Han brød båndene på sine hænder. Men Lihyân-sønnerne martrede ham ved at stene ham. Hadrat Khubayb ibn Adiy og Hadrat Zayd ibn Dasinna holdt ud, idet de tænkte: "Måske finder vi en mulighed for at udføre den pligt til rekognoscering, som Rasûlullah havde gavet os”.

Lihyân's sønner bragte dem begge til Mekka. Polytheisterne, hvis slægtninge var blevet dræbt i krigene i Badr og Uhud, brændte af hævnlyst, og de ledte efter en mulighed. Khubayb blev købt af polyteisten Hujayr ibn Abî Ihâb at-Tamîmî for at hævne sig for drabet på hans bror i Ghazâ af Badr, og Zayd ibn Dasinna blev købt af Safwân ibn Umayya for at hævne sig for drabet på hans far Umayya ibn Halaf, som også var blevet dræbt i Ghazâ af Badr. Polytheisterne havde til hensigt at dræbe dem begge. Men da de befandt sig i de måneder, som de anså for forbudte at føre krig, holdt de dem fængslet og ventede på, at tiden skulle gå. De holdt dem adskilt. Begge sahâbî'er viste stor tålmodighed, styrke og værdighed mod dette fangenskab.

Mâwiya, en frigjort kvindelig slave (som senere blev muslim), som var til stede i det hus, hvor Khubayb ibn Adiy blev holdt, rapporterede:

"Khubayb blev fængslet i en celle i det hus, hvor jeg var til stede. Jeg har ikke set nogen fange, der var bedre end ham. En dag så jeg ham spise druer fra en stor drueklase. Hver dag blev han set med en drueklase. På den årstid, især i Mekka, var det umuligt at finde druer. Allahu ta'âlâ gav ham underhold. Han plejede at udføre namâz og recitere Qur'ân al-karîm i den celle, hvor han var fængslet. Kvinderne, som lyttede til den Qur'ân al-karîm han reciterede, græd og havde medlidenhed med ham. Nogle gange, når jeg spurgte ham: "Vil du have noget?", sagde han: "Giv mig sødt vand, bring mig ikke kød fra de dyr, der ofres til afguderne, og giv mig besked på forhånd, når de vil dræbe mig, jeg vil ikke have mere. Da dagen for hans henrettelse var fastlagt, gik jeg hen og gav ham besked. Da han fik dette at vide, viste han ingen sorg, og der var ingen ændring i hans holdning.

Da den dag nærmede sig, sagde han, at han ville rense sin krop og bad om en barberkniv. Derfor gav jeg mit barn en barberkniv og sendte ham af sted. Da barnet gik hen til ham, blev jeg pludselig bange. Jeg sagde: "Denne mand vil skære barnet med barberkniven. Da han alligevel vil blive dræbt". Jeg løb hen for at se til barnet. Khubayb tog barberkniven fra barnet og fik det til at sætte sig på sit knæ for at kærtegne det. Da jeg så denne scene, skreg jeg af frygt. Da han bemærkede situationen, sagde han: "Tror du, at jeg vil dræbe dette barn? Der er ikke noget lignende i vores religion. At dræbe en person ufortjent, er ikke en del af vores adfærd og ære. '"

Den dag, hvor polyteisterne var blevet enige om at dræbe Khubayb ibn Adiy og Zayd ibn Dasinna, kom. Den dag, tidligt om morgenen, løsnede polyteisterne lænkerne og bragte dem til det sted, der hedder Ta'nîm, uden for Mekka. Befolkningen i Mekka og polyteisterne´s notabiliteter var samlet til for at overvære henrettelsen. Der var en stor menneskemængde.

"Jeg kan aldrig give
samtykke til, at blot
et hår af Muhammed
'alaihis-salâm kommer

til skade!"
Khubayb ibn Adiy
(radiy-Allahu ’anh)

Polyteisterne havde opstillet to galger, hvor de ville henrette fangerne. Da de ville løfte Khubayb og binde ham til galgen, sagde han: "Lad mig være, og lad mig udføre en namâz på to rak'at´er." De løslod ham og sagde: "Udfør det der." Khubayb begyndte namâz'en straks og udførte den med ærefrygt for Allahu ta'âlâ. De forsamlede polyteister, kvinder og børn så spændt på ham. Efter han afsluttede sin namâz, sagde han: "Wallahi, hvis du ikke ville tro, at jeg forlængede namâz'en af frygt for døden, ville jeg forlænge den, og jeg ville bede mere." Hadrat Khubayb ibn Adiy var den første person, der udførte en namâz på to rak'at´er før sin henrettelse. Da vores Mester, Profeten hørte, at han udførte en namâz på to rak'at´er før sin henrettelse, fandt Han denne opførsel passende.²⁷⁶ Således blev det en skik og sunnat.

Efter at han havde udført sin namâz, løftede de ham op til galgen og bandt ham. De vendte hans ansigt fra Qiblaen mod Medîna. Derefter sagde de: "Opgiv din religion! Hvis du gør det, vil vi sætte dig fri!" Han svarede: "Jeg sværger ved Allah, at det vil jeg ikke! Selv om hele verden bliver givet til mig, vil jeg ikke opgive Islâm!"

Polyteisterne, som fik dette svar, sagde: "Vil I have Muhammed til at være i jeres sted og blive dræbt i stedet for jer nu? Hvis du siger ja, vil du frigøre dig selv og blive i dit hjem i fred!" Khubayb sagde: "Jeg kan aldrig give samtykke til, at blot et hår af Muhammed 'alaihis-salâm kommer til skade!"

Polyteisterne, der gjorde grin med ham og grinede, sagde: "O Khubayb! Forlad Islâm! Hvis du ikke gør det, vil vi helt sikkert dræbe dig!" Khubayb svarede dem: "Så længe jeg er på Allahu ta'âlâ´s vej, er det slet ikke vigtigt for mig at blive dræbt."

Efter dette, Khubayb bad, "O min Allah! Her ser jeg ikke andre ansigter end fjendernes. O min Allah! Videresend mine hilsner til Din Rasûl. Informer Din Rasûl om, hvad der er gjort mod os!" og sagde: "Assalâmu 'alaika yâ Rasûlullah." Mens Khubayb sagde denne bøn, sad vores elskede Profet 'alaihis- salâm sammen med Han´s Ashâb al-kirâm. Han sagde: "Wa 'alaihis-salâm." Ashâb al-kirâm spurgte: "O Rasûlullah! Til hvis hilsen, er dette et svar til?" Han svarede: "Det er et svar på din bror Khubayb´s hilsen. Jabrâîl ('alaihis-salâm) har bragt mig en hilsen fra Khubayb."²⁷⁷

Quraysh-polyteisterne, der var samlet omkring Khubayb, fik unge mennesker til at angribe ham med spyd og sagde: "Dette er manden, der dræbte jeres fædre", og begyndte at såre han´s velsignede krop. I det øjeblik vendte Khubayb´s ansigt sig mod Kâ'ba. Polyteisten vendte ham mod Medîna. Khubayb bad: "O min Allah! Hvis jeg er en god slave i Dine øjne, så vend mit ansigt mod Kâ'ba." Han´s ansigt vendte sig igen mod Kâ'ba. Ingen af polyteisterne kunne vende han´s ansigt mod en anden retning. I det øjeblik reciterede Khubayb et digt, hvori han sagde, at han blev martyr, omgivet af fjenderne. Da polyteisterne begyndte at pine ham ved at stikke spyd i han´s krop, sagde han: "Jeg sværger ved Allah, at så længe jeg vil blive dræbt som muslim, er jeg ligeglad med, på hvilken af mine sider jeg vil falde. Alle disse er på Allahu ta'âlâ´s vej."

Efter dette, udtalte Khubayb forbannelser mod polyteisterne, "O min Allahu! Forsvind alle Quraysh-polyteisterne! Spred deres samfund! Tag deres liv en efter en; lad dem ikke overleve!" Da polyteisterne hørte denne forbannelse, blev de meget bange; nogle af dem flygtede. Nogle af dem, der blev tilbage, begyndte at skyde ham med spyd. En af dem stødte ind i ham fra brystet og gennem hele ryggen. Mens blodet flød fra han´s krop, der stadig hang i galgetræet, sagde han med sit sidste åndedrag: "Ash-hadu an lâ ilâha illallâh wa ash-hadu anna Muhammadan abduhû wa rasûluh", og Khubayb blev martyr.²⁷⁸

Khubayb ibn Adiy's lig hang i fyrre dage i galgetræet. Men han´s krop forrådnede og stank ikke. Han´s blod flød kontinuerligt. Vores elskede Profet sendte Zubayr ibn Awwâm og Mikdâd ibn Aswad fra Ashâb al-kirâm for at bringe han´s lig. De kom hemmeligt ind i Mekka om natten. Derefter tog de han´s lig ned fra galgetræet, lagde ham på en kamel og drog af sted til Medîna. Da polyteisterne fik informationen, begyndte de at samles. Begge sahâbî'er lagde liget ned på jorden for at beskytte sig selv. Efter et stykke tid så de, at jorden, som de havde lagt liget på, havde flækket sig, taget liget ind og lukket sig. De fortsatte derefter på vejen til Medîna.

De bandt Zayd ibn Dasinna til det galgetræ, som de også forberedte. De forsøgte at tvinge ham til at opgive sin religion. De kunne dog ikke opnå noget andet end at styrke Zayd´s tro. På baggrund heraf skød de pile efter ham. Til sidst blev Zayd martyriseret af Nistâs, den frigjorte slave af Safwân ibn Umayya.

²⁷⁵ Bukhârî, "Maghâzî", 28; Wâqidî, "Maghâzî", I, 354; Abdurrazzâq, al-Musannaf, V, 354; Tabarânî, al-Mu'jamu'l Kabîr, IV, 221.
²⁷⁶ Bukhârî, "Maghâzî", 28; Wâqidî, "Maghâzî", I, 354; Tabarânî, al-Mu'jamu'l Kabîr, IV, 221.
²⁷⁷ Tabarânî, al-Mu'jamu'l Kabîr, IV, 221; Abû Nu'aym, Hilyat-ul-awliyâ, I, 159; Ibn Abdilbarr, al-Istî'âb, II, 28.
²⁷⁸ Abdurrazzâq, al-Musannaf, V 354; Tabarânî, al-Mu'jamu'l Kabîr, IV, 221.